Fordele og ulemper ved en VPN
En VPN er et vigtigt værktøj til at beskytte dig online. Den forbedrer din sikkerhed, beskytter dit privatliv og giver dig en bedre allround internetoplevelse. Lad os se på fordele og ulemper ved at bruge en VPN, hvad der gør en VPN god eller dårlig, og hvorfor den i sidste ende er værd at have.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Fordele og ulemper ved en VPN
Hvad er fordelene ved en VPN? Konstante historier om databrud og hackere kan skabe uro og tvivl hos enhver og få dig til at tænke “kan en VPN mon betale sig?”. Vi er her for at berolige dig og dine bekymringer med nogle åbenlyse fakta om, hvorfor en VPN er en af de bedste og hurtigste måder at forblive sikker og beskyttet online.
Her er et hurtigt overblik over fordele og ulemper ved en VPN.
Fordele | Ulemper |
---|---|
Sikrer dine data | Sænker din internetforbindelse |
Beskytter dit online privatliv | Billige og gratis VPN’er er langsomme og usikre og kan indsamle oplysninger om dig |
Skjuler din IP-adresse | Premium VPN’er koster penge |
Fungerer som et praktisk beskyttelsesværktøj til aktivister i fjendtlige miljøer | VPN er beskytter dig ikke mod dataindsamling på sociale medier |
Forhindrer båndbreddebegrænsningbaseret på bestemte aktiviteter | Inkompatibel med visse enheder |
Beskytter dig mod DDoS-angreb | VPN er forbudt i visse lande |
Beskytter dig, når du arbejder hjemmefra | VPN beskytter dig ikke mod frivillig dataindsamling |
Fordelene ved at bruge en VPN
Der er mange fordele ved at bruge en VPN. Den vil kryptere din browsingtrafik, holde browsingen sikker og forbedre din onlineoplevelse. Her er nogle af de vigtigste fordele ved VPN:
Den sikrer din data
Vores onlinedata rejser over lange afstande og passerer gennem forskellige servere, når vi surfer på nettet. Det omfatter selv vores mest personlige ting, såsom private beskeder, adgangskoder, økonomiske oplysninger og meget mere.
Hvis de ikke er krypterede, kan tredjeparter, som din internetudbyder, myndigheder eller cyberkriminelle, få adgang til dem og bruge dem imod dig. Risikoen er især høj, når du bruger usikre offentlige WI-FI netværk, som kan være en sand rotterede for hackere.
En VPN kan hjælpe dig med det. Den krypterer din trafik, så ingen kan se, hvad du laver eller tilgår online. Premium VPN-udbydere bruger førsteklasses krypteringsalgoritmer, der giver sikkerhed af høj kvalitet og forbedret privatliv online.
NordVPN har også Threat Protection-funktionen. Threat Protection gør din browsing mere sikker og problemfri. Den hjælper dig med at identificere malware-inficerede filer, forhindrer dig i at lande på ondsindede hjemmesider og blokerer trackere og påtrængende reklamer på stedet.
Den beskytter dit online privatliv
Alt, du foretager dig online, efterlader spor, som kan fortælle en masse om dine onlinevaner. Der er mange enheder, der forsøger at få fat i dine data, lige fra din internetudbyder (ISP) til online shopping-hjemmesider. En VPN skjuler dine oplysninger for din internetudbyder.
Internetudbydere snager ofte i deres kunders data og kan endda videregive dem til tredjeparter. De kan f.eks. sælge dem til en statslig institution, der er interesseret i, hvad du laver online, eller til en kommerciel virksomhed, der kan bruge dem til marketingformål eller annoncemålretning.
En VPN vil afhjælpe dette problem. Når din trafik er krypteret, vil ingen være i stand til at snage i dine online handlinger, og du vil kunne nyde dit privatliv.
Den kan ændre din IP-adresse
Din IP-adresse kan bruges til at spore din placering og identitet. Hver gang du besøger en hjemmeside, kan hjemmesideudbyderen se din IP-adresse og bruge informationen til at målrette annoncer i fremtiden. Men hvis du bruger en VPN, vil du dirigere dine data gennem en VPN-server med sin egen IP-adresse. Hjemmesider, du interagerer med, vil kun kunne se VPN’ens IP-adresse og ikke din egen.
En anden af de mange VPN-fordele er, at en VPN også kan hjælpe dig med at omgå firewalls. Hvis du f.eks. ønsker at få adgang til en nyhedsside i et land, hvor den er begrænset, kan denne funktion hjælpe dig.
At ændre din IP kan også hjælpe dig med at undgå prisdiskrimination, da priserne i onlinebutikker nogle gange afhænger af, hvilket land du befinder dig i. Ved at ændre din IP kan du skifte din virtuelle placering og få fair tilbud.
Beskyttelse i et fjendtligt miljø
En VPN er et vigtigt værktøj, hvis du nogensinde befinder dig i et land med et lavt indeks for internetfrihed, hvor dine online handlinger kan have konsekvenser i det virkelige liv.
Og hvad hvis VPN-forbindelsen pludselig falder ud? NordVPN har en særlig Kill Switch-funktion, der automatisk afslutter din onlineforbindelse, så du aldrig surfer ubeskyttet.
Ingen begrænsning af båndbredde
Nogle internetudbydere begrænser deres kunders båndbredde, når de besøger bestemte hjemmesider eller bruger bestemte tjenester. Denne praksis kaldes båndbreddebegrænsning. Ved at kryptere din trafik skjuler du dine aktiviteter for udbyderen, og de kan ikke længere begrænse din trafik.
Bedre gaming-oplevelse online
En VPN kan forbedre din spiloplevelse betydeligt. Den beskytter dine netværk mod DDoS-angreb og kan også hjælpe dig med at undgå uretfærdige IP-bans. NordVPN’s Meshnet-funktion kan endda hjælpe dig med at oprette private fjern-LAN-forbindelser, så du kan spille med dine venner!
Den beskytter dig, når du arbejder hjemmefra
En VPN er især relevant for virksomheder efter COVID-19-pandemien, hvor flere mennesker end nogensinde arbejder hjemmefra. Brug af fjernforbindelser til at få adgang til arbejdsnetværk udsætter følsomme virksomheds- og kundeoplysninger for risiko for tyveri.
At arbejde eksternt på et offentligt eller delt netværk kan udsætte dine følsomme data for cyberkriminelle, fordi nogen med den rette viden på det samme netværk kan få adgang til interne virksomhedssystemer.
Du kan også bruge Meshnet til at arbejde eksternt med dit team. Denne gratis funktion, skabt af NordVPN, lader dig forbinde enheder med sikre, krypterede tunneler. Med sit kraftfulde fildelingssystem uden begrænsninger gør det samarbejdet lettere end nogensinde.
Uautoriseret tredjepartsadgang til virksomhedens filer kan have katastrofale konsekvenser for en virksomhed. Derfor er det vigtigt for organisationer at tage et skridt i retning af et mere sikkert fjernarbejdsmiljø og bruge en VPN til at sikre, at alle følsomme data er bag lukkede døre.
Ulemper ved en VPN
Selvom en VPN bør være hjørnestenen i din cybersikkerhed, vil den ikke løse alle dine browsing-sikkerhedsproblemer. Derfor er det vigtigt at forstå begrænsningerne og de potentielle ulemper ved en VPN. Her er de største ulemper ved at bruge en VPN:
Langsommere forbindelse
Krypteringsprocessen og kanaliseringen af din trafik gennem eksterne servere kan gøre din internetforbindelse langsommere. Men premium VPN-tjenester har som regel hurtige protokoller og en stærk infrastruktur, der gør, at hastighedsnedsættelsen næsten ikke kan mærkes.
NordVPN har en enestående fordel her, da den scorede topkarakterer i nylige hastighedstest udført af AV-TEST. Dens lette NordLynx protokol er et levende bevis på, at hastighed og sikkerhed er helt kompatible.
Nogle VPN’er er usikre
Gratis VPN-tjenester er ofte usikre og gør mere skade end gavn. Det faktum, at de er gratis, betyder sandsynligvis, at de bruger andre måder at tjene penge på deres aktiviteter. Det kan betyde, at de indsamler dine data og sælger dem til tredjeparter eller oversvømmer dig med reklamer.
Gratis VPN’er har også en tendens til at have en mindre serverinfrastruktur, hvilket resulterer i overbelastede servere og dermed langsommere hastigheder. Desuden kan de have flere sikkerhedshuller og svage krypteringsalgoritmer – den perfekte opskrift på datalækager. Bare husk den nylige sag om datalækage hos et par gratis VPN-udbydere.
Er der en ulempe ved at bruge en VPN? Det afhænger af, hvilken du vælger. Sørg altid for, at din VPN har en revideret no-logs-politik, hvilket betyder, at den ikke indsamler dine data. Sørg for, at den bruger stærk kryptering og har et globalt netværk af servere, så den ikke sinker dig for meget.
Omkostninger til abonnement
Hvad vil man betale for at kunne få ro sindet? En god VPN koster dig kun 20-30 kroner om måneden, hvilket ikke er meget i forhold til den sikkerhed, den giver (mange steder svarer det til mindre end en kop kaffe om måneden). Desuden kan mange af en VPN’s fordele ende med at spare dig penge.
VPN’er er forbudte i visse lande
Dette vil kun være en ulempe afhængigt af din placering, men VPN’er er forbudte eller i det mindste stærkt begrænsede i visse lande. Selvom VPN’er er lovlige, hvor du bor, bør du dobbelttjekke de lokale love, når du rejser, for at sikre, at du ved, hvad du må og ikke må.
Rusland og Indien, for eksempel, godkender kun VPN-udbydere, der accepterer at logge brugerdata og give dem til regeringen efter anmodning. VPN’er er forbudt i Hviderusland, Irak, Turkmenistan og Nordkorea, og ethvert forsøg på at bruge en kan resultere i store bøder eller endda fængsel. Når det er sagt, er VPN’er ikke forbudt i de fleste lande.
Inkompatible med visse enheder
Mens de fleste populære enheder og operativsystemer er helt kompatible med VPN’er, er der nogle undtagelser, især når det gælder smart home-enheder. Du vil for eksempel ikke kunne installere en VPN på visse tv’er og spillekonsoller. Det er dog ikke et stort problem, for du kan bare konfigurere din hjemmerouter til at sende og modtage data gennem en VPN. Som et resultat vil enhver enhed, der er forbundet til dit hjemmenetværk – inklusive smart-tv’er, konsoller og alt andet på routeren – nu være beskyttet.
En VPN beskytter dig ikke mod frivillig dataindsamling
VPN’er vil ikke beskytte dig mod frivilligt at give dine data til Google, Facebook eller andre lignende glubske dataindsamlere. I mange af disse tilfælde giver vi selv vores data væk bare ved at bruge disse tjenester – eller i det mindste lade dem få en fod inden for døren. På samme måde vil en VPN ikke beskytte dig mod usikker onlineadfærd. Du er også nødt til at bruge din sunde fornuft, når det gælder sikkerhed.
Er en VPN pengene værd?
Ja, det er den. Med øget onlinesvindel i alle afskygninger og med en stadig større skare af ansatte, der arbejder hjemmefra, så er onlinetruslen efterhånden konstant. Her gemmer sig invasive trackere, snushaner og hackere, der overvåger alle dine bevægelser, og som ønsker at udnytte dig og dine online svagheder. De mange fordele ved en VPN er derfor til at få øje på. Og de opvejer helt klart alle ulemper. Men som tidligere nævnt bør du vælge din VPN-udbyder med omhu og undgå usikre gratis VPN-tjenester.
PRO TIP:Behandl dit onlineområde ligesom dit fysiske område: Du ville ikke spilde penge på en elendig dørlås eller et sikkerhedssystem, som du med sikkerhed ved, at en indbrudstyv nemt kan bryde op. Beskyt dit netværk på samme måde, da det gemmer så mange af dine private og værdifulde data.
Her er et par ting, du bør være opmærksom på, når du vælger en VPN-udbyder:
- Server-infrastruktur. Sørg for, at udbyderen har en omfattende server-infrastruktur, da dette vil give dig en lang række forskellige IP-adresser at vælge imellem.
- Stærke krypteringsalgoritmer. Det er en af de vigtigste komponenter i en VPN. 256-bit AES-kryptering er den stærkeste på markedet, så tjek altid, om VPN-tjenesten tilbyder den.
- Kundeservice. En god VPN-udbyder bør have en pålidelig og professionel kundesupport, hvis du støder på problemer (for at finde ud af, hvor tilfredse vores kunder er med deres service, kan du tjekke disse NordVPN-anmeldelser).
- No-logs politik. Sørg for, at udbyderen har en revideret no-logs-politik, hvilket betyder, at de ikke gemmer nogen data om dig.
- Land, hvor tjenesten opererer. Sørg for, at tjenesten ikke er baseret i et land, der er berygtet for overvågning og krænkelse af privatlivets fred.
- Slip af med trackere. Vælg en VPN med ekstra sikkerhedsfunktioner for at forbedre din browsingoplevelse. En tracker blocker forhindrer tredjeparts trackere i at følge dig rundt på internettet og indsamle data om dig, mens du surfer.
- Bloker annoncer. En ad blocker forhindrer irriterende mobil- og webannoncer i at blande sig i hvert trin af din browsing. Desuden betyder færre reklamer hurtigere indlæsningstider.